De Olympiske Lege, der blev afholdt i Athen i 1896, var de første spil relateret til den moderne olympiske bevægelse. På mange måder adskilte de sig fra de sportskonkurrencer, der er organiseret i vores tid, da de vigtigste traditioner ved de Olympiske lege på det tidspunkt endnu ikke var dannet.
Spørgsmålet om genoplivning af de olympiske lege blev gentagne gange diskuteret i forskellige lande, men denne idé blev kun realiseret takket være franskmanden Pierre de Coubertins indsats, der skabte IOC i 1984. Det var oprindeligt planlagt at afholde begivenheden i 1900, men arrangørerne frygtede, at efter seks års ventetid ville interessen for spillene forsvinde, og deres besiddelse ville være meningsløs. Når man valgte et sted til OL, blev flere byer overvejet, men til sidst valgte de Athen for at understrege forbindelsen mellem den moderne bevægelse og den gamle.
Åbningsceremonien fandt sted den 6. april. Det omfattede som i vores tid en kort tale fra statsoverhovedet, hvor spillene blev afholdt, samt opførelsen af den olympiske hymne. Men der er også forskelle: Især i 1896 var der endnu ikke en ed af atleter. 241 mennesker fik lov til at deltage i OL, desuden var der ingen atleter blandt dem. Konkurrencer blev afholdt i 9 sportsgrene: atletik, skydning, kunstnerisk gymnastik, græsk-romersk brydning, svømning, cykling, vægtløftning, tennis og hegn.
Ved de Olympiske lege i Athen var det endnu ikke sædvanligt at opdele atleter efter deres nationalitet, så IOC-medlemmerne måtte finde ud af, hvilke af de fjorten deltagende lande, der vandt medaljer i en bestemt sport mange år senere. Problemet var også, at blandede hold deltog i tenniskonkurrencen. Derudover havde nogle atleter statsborgerskab i et land, men boede faktisk i et andet. Ikke desto mindre var det til dels muligt at nå til enighed og uddele medaljer, selvom der stadig er kontroversielle punkter.
Meget til grækhedens grusomhed ved OL i 1896 var de første steder for det meste besat af udlændinge. Amerikanerne vandt guld i tredobbelte spring og diskoskastningskonkurrencer såvel som i 100 og 400 m sprint. Paul Masson fra Frankrig vandt sprintløb og 2000 og 10000 m cykelløb. Blandt vægtløfterne var de bedste engelskmanden Launceston Elliot og dansken Viggo Jensen. Tyskerne markerede sig i brydning og gymnastik konkurrencer, og den ungarske Alfred Hayos vandt svømmekonkurrencen. Grækerne vandt medaljer for sejr i løb, revolver og hær riffelskydning og foliehegn. Det blandede engelsk-tyske hold vandt tenniskonkurrencen.
