Skihop og langrend findes perfekt som separate typer vinterprogram. Men med den samme succes bor i sportsrummet og deres symbiose, tilnavnet ski nordisk kombination eller "nordlig kombination" (som er tættere på det engelske navn - Nordic Combined).
Historien om denne sport som en uafhængig disciplin begyndte i 1924, hvor kombineret skiløb blev en del af det konkurrenceprogram for vinter-OL. Derefter så det dog anderledes ud end det moderne. For det første gik løbet forud for hoppedelen og fulgte den ikke, som det sker nu, og for det andet var systemet til bestemmelse af vinderne på en eller anden måde vagt og vanskeligt.
Alt ændrede sig med ankomsten af den norske atlet Gunder Gundersen i ski nordisk kombination. Det var som en dobbeltkæmper, at han ikke adskilte sig med noget udestående: af hans regning var der kun to medaljer af forskellige standarder, opnået ved verdensmesterskabet - en sølvmedalje i Falun og en bronzemedalje i Lahti. Gundersen blev virkelig talt om 20 år efter sine sportslige succeser, da den norske skiløber blev leder af den nordiske kombinerede skikomité, som var en del af strukturen i det internationale skiforbund.
I 1980, da han så den olympiske skiskydningsturnering som den tekniske direktør for konkurrencen, tænkte Gundersen på et scoringssystem, der tydeligt og specifikt forklarer, hvilken fordel en atlet vil modtage for springbrættets del af konkurrencen (og derefter havde sekvensen sit nuværende udseende) inden skiløb.
Priserne i den ski-nordiske kombination blev spillet (dengang og nu) blev opdelt i to typer - i den individuelle konkurrence og i holdmesterskabet. I personlige discipliner foreslog Gundersen at "omdanne" et punkt modtaget af en springer på et springbræt til 6, 7 sekunder på et spor. For holdstart, betød pointgabet overlegenhed for lederen - "kickeren" på stafetten fire - på 5 sekunder over den nærmeste forfølger.
Senere begyndte transformationskoefficienten at gennemgå ændringer. I 2010 blev der ved de Olympiske lege i Vancouver sat de standarder, der stadig bruges: 1 springpunkt i individuelle konkurrencer tager 5 sekunder tid, og i holdet faldt dette tal til 1,33 sekunder.
Arven efter Gunder Gundersen, der døde for mere end 10 år siden, er udødeliggjort i adskillige andre sportsgrene, der bruger systemet i form af det såkaldte "forfølgelsesløb" - især langrend og skiskydning.
